Fedtfattig.dk
Fedtfattig.dk

Fedtfattige madopskrifter

16/01-14: Ugens opskrift
Hej med jer!Der har været en længere pause i opdateringer på denne side, men nu er der nye opskrifter på vej, samt flere nye tiltag, blandt andet overvejer jeg at udfærdige vegetaropskrifter. Ugens opskrift kan spises af alle, det er en herlig proteinrig råkostmix, Lisannes råkostmix, som også egner sig til frokost og er fin til madpakken. Velbekomme og et godt nytår til jer alle fra Fedtfattig.dk.
18/01: Slankeråd
Har du et slankeråd, måske et tip om fedtfattig tilberedning af mad og/eller kender du sunde alternativer til fede produkter, så skriv om det under slankeråd.
Seneste opdatering er slankerådet: Proteiner.

18/01: Indkøbsråd
Jeg vil også gerne høre fra dig, hvis du finder lækre fedtfattige og sunde madprodukter, som har en god varedeklaration, også det modsatte kan selvfølgelig være interessant, skriv om det under Indkøbsråd.
Seneste opdatering er indkøbsrådet: Thise skyr med Skovbær og tranebær

Send opskrifter ind
Har du opskriften på en god fedtfattig ret, eller du finder måske en senere, så husk på denne hjemmeside og indsend din opskrift. Den vil blive beregnet og afprøvet, hvorefter du snarest vil kunne finde, netop din opskrift blandt madopskrifterne. Samlingen vil langsomt og sikkert vokse med jeres og mine egne fedtfattige opskrifter.

Facebook
Fedtfattig.dk har i aften etableret en gruppe på facebook. Hvis du har lyst til at være medlem, kan du tilmelde dig. Håber det udvikler sig i en positiv retning, med gode erfaringsudvekslinger vi alle kan få fornøjelse af. I løbet af kort tid, vil det blive lidt lettere at linke til opskrifter, som I finde gode og gerne vil anbefale til andre.

Program til udregning af FE%
På siden Energiberegning kan du nemt udregne FE% på en vare og/eller for hele madopskriften. Du behøver ikke at være koblet på Internettet, for at bruge programmet til beregning af energiindholdet i dine opskrifter. Det er først når du slukker for din PC, at programmet ikke kan anvendes længere.

Baggrunden for Fedtfattig.dk
Lad mig fortælle lidt om baggrunden for denne opskriftsdatabase, siden efteråret 1998 har jeg spist fedtfattigt på grund af helbredet. Under forløbet har jeg indsamlet gode fedtfattige opskrifter og afprøvet de fleste af dem. Alle opskrifterne opfylder fødevarerdirektoratets anbefaling om at FEDTenergiPROCENTEN ikke må komme over 30%. Disse madopskrifter har jeg lagt i en database, for at gøre det let for mig - og nu også for dig, at finde dem igen. Opskrifterne gør det let at spise varieret og fedtfattigt uden at skulle undvære god og velsmagende mad.